top of page

"Jeg ønsker at give rum for både det ressourcefulde i det menneske jeg arbejder med, men også...

"....til det sårbare, og det utilstrækkelige. Pavillonens udefinerbare rummelighed støtter den unikke enkelte i at kunne finde sig selv. Intet er defineret på forhånd, Derfor er jeg her med min mandegruppe " Peter Kongshaug ved noget om mennesker. En hel del faktisk: Som gestalt-terapeut op igennem firserne - halvfemserne, hvor Peter underviste på fire forskellige institutter, fungerede som forhandlingskonsulent i erhvervslivet og uddannede sig dybere og dybere ind i faget psykoterapi, kørte alt på skinner. Indtil den dag skilsmissen ramte, og han måtte stoppe op og se sig omkring; Han havde overset noget. Noget vigtigt. Noget som mange mænd, ifølge Peter, overser. Nemlig deres egen ansvarstagen i parforholdet. Fra det tidspunkt og frem, begyndte Peter at fokusere på mandens rolle i parforholdet især ud fra et tilknytningsteoretisk perspektiv. Han drejede sit virke over i ,de felter hvor manden ofte kommer til kort, og derfor må stjæle sig til ydelser i parforholdet fordi de ikke først er forhandlet rigtigt på plads. Mændene som Peter arbejder med i sine grupper, er alle voksne mænd De har levet liv bag sig, de har slået sig på relationer og er måske indtrådt i nye. I det forum Peter faciliterer i Pavillonen, er fokus på det relationelle. På at tage ansvar for den rolle, man har i forholdet til sin partner. Og på, at man måske ikke har ret, når man agerer som man nu synes, man er i sin gode ret til! Da jeg spørger Peter, hvorfor han kan lide Pavillonen, svarer han: "Pavillonens rum er atypiske, og det kan jeg gode lide. Jeg arbejder meget med stemninger og det sanselige, og fordi Pavillonens rum ikke er som rum plejer at være, bliver det til et forvandlingsrum som åbner op for andre døre ind til sindet. Vi berører de dybereliggende følelser som ofte definerer, hvorfor vi gør som vi gør. Mænd har sværere ved at tage ansvar for egne følelser, og lad dem være ok. Min mandegruppe er et læringsrum for de relationelle kompetencer Og det er sådan jeg arbejder. Jeg bruger det visuelle, stemninger, tegninger og artefakter - men også mine klienters placering i rummet i mine forløb". Du er velkommen til at henvende dig til Peter Kongshaug fra www.parforhold.net , hvis du vil læse, høre mere om hans arbejde.

"Hvis du vil arbejde med dig selv, skal du have et ægte ønske om at lære dig selv bedre at kende, og om at ville gøre dig selv mere "likeable" for din partner, hende du jo deler liv og skæbne med."




40 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page