top of page

Stationshaven

 Her omsætter vi de grønne strategier, Klimaloven og Verdensmålene til konkret, lokal handling. 

 I vores have, som har fået navnet Stationshaven, vil vi sammen lære at dyrke lokal mad ud fra principper hentet fra permakulturen og det regenerative jordbrug. Skabe nogle bæredygtige fællesskaber, hvor der er plads til alle. 

Vi bruger ingen gift, dyrker gravefrit og støtter Vild Have projektet i kommunen, og alle de andre grønne kræfter, som arbejder for, at vi som samfund når frem til en bæredygtig hverdag. Vi har et helt fantastisk uderum, som bare trænger til noget kærlighed og nogle flere blomster og planter. Har du overskud? Så kom gerne forbi os med hvad du har, og deltag i arbejdet med at vende et goldt jordlod til en blomstrende og sund have.

 

Projektet er støttet af Friluftsrådet og Bæredygtigt Gentofte 

 

 

AKTUELT:

Arbejdsdag i Stationshaven

Kære alle,

Næste arbejdsdag i forsamlingshuset bliver lørdag den 23.9, hvor vi har brug for hjælp til:

• Slibe og male Godsvognen (vi sørger for pensler, tag gammelt tøj på og medbring gerne et par handsker)

• Grave stabilgrus væk (ja, det er farmer-fitness)

Vi arbejder fra 10-14, der vil være boller med smør og ost, kaffe og the til alle.

Timerne du lægger skrives selvfølgelig i bogen

(Læs mere om at være frivillig her)

Tilmeld dig gerne ved at sende os en mail, så vi ved hvor mange der kommer, ifht forplejning og pensler m.m. .)

Obs: Du skal være medlem af foreningen for at deltage på arbejdsdage (af forsikringshensyn):

Medlemskab 125 kr,- for resten af året,

konto reg.nr. 5470 kontonr. 0003088719

Angiv navn, mail og adresse

Medbring gerne frø til frøbanken, alle slags blomster:

Vi er på facebook og insta på:

facebook.com/Stationshaven

instagram.com/stationshaven

Vi annoncerer arbejdsdage her på siden under Kalender, plus i nyhedsbrevet (tilmelding nedenfor her, i det grønne felt).

Der er kaffe på kanden og musik i højttalerne. Husk egne havehandsker og godt humør :) 

Velkommen til Pavillonens byhave Stationshaven

logo_friluftsrådet.jpg
bottom of page